Interne dokumenter afslører: Imam har været tilknyttet Irans ambassade i København

Den omdiskuterede Imam Ali Moské i København har i årevis afvist alle anklager om forbindelser til præstestyret i Iran. Men interne dokumenter hos myndighederne fortæller en helt anden historie. For selvom moskeens imam og formand, Sayed Mohammed Mehdi Khademi, aldrig har fremgået af nogen offentlige lister over diplomater fra Iran, så har sagen været en anden hos Udenrigsministeriet. Her fremgår det af et internt register, at imam Khademi har været tilknyttet Den Iranske Ambassade fra 2001 til 2015. Det kan Berlingske afsløre på baggrund af aktindsigt i et omfattende materiale fra myndighederne. Af en e-mail fra Udenrigsministeriet fremgår det, at ministeriet via en søgning har fundet oplysninger om imamens tilknytning til den iranske ambassade. Denne oplysning er også gentaget i et notat hos Civilstyrelsen: »Udenrigsministeriet oplyste herefter, at den ene af de to personer, der ifølge CPR er registreret på adressen (Imamens adresse, red.), i protokollen står anført som at have været tilknyttet den iranske ambassade fra 2001-2015.« Ifølge Jacob Kaarsbo, der er udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og tidligere chefanalytiker hos Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), er forbindelsen mellem moskeen og præstestyrets repræsentanter på ambassaden i København noget, som man bør tage alvorligt. »Moskeen fungerer formentlig som en propagandacentral for Iran. Det er noget, som efterretningstjenesterne bør holde øje med,« siger han. Lektor og Iran-forsker Rasmus Elling fra Københavns Universitet mener ligeledes, at moskeens tilknytning til Iran bør tages alvorligt. »Der kan ikke længere være nogen tvivl om, at der er en direkte forbindelse til styret i Iran,« siger lektor Rasmus Elling. Myndighederne har afvist at udlevere oplysninger til Berlingske om, hvilken rolle imam Khademi har haft for ambassaden. Hverken imam Khademi eller Imam Ali Moskeen er vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. En »trædesten« for spionage I årevis har Imam Ali Moskeen, der ligger i Københavns nordvestkvarter, været under anklage for at være det iranske præstestyres forlængede arm i Danmark. Sidste år afslørede Berlingske blandt andet, at imam Khademi bor i et parcelhus, der er ejet af Den Iranske Ambassade, som er forbeholdt brug for ambassadens ansatte. Derudover kom det også frem, at imam Khademi stammer fra en højtstående og magtfuld familie i Iran, der var tæt forbundet til Irans tidligere øverste leder Ruhollah Khomeini. Lektor Rasmus Elling forklarer, at Iran i årevis har finansieret og været tæt forbundet til en række moskeer i de vestlige lande. »Det giver Iran mulighed for at udøve blød magt, påvirkning og indflydelse mod borgere i Danmark,« siger han. Han forklarer blandt andet, at eksiliranere i Danmark har følt sig overvåget og intimideret af den iranske stat gennem særligt ambassaden. Noget, som han beskriver som »transnational undertrykkelse«. Ligeledes peger Jacob Kaarsbo på, at moskeerne i vesten fungerer som et middel til at udøve påvirkningsoperationer og undergravende virksomhed for Iran. »Iranerne river sikkert også en side ud af den russiske manual, hvor Den Russiske Kirke har været en trædesten for efterretningstjenesten. Det vil jeg i hvert fald godt sætte penge på,« siger han. Det fremgår også af det udleverede materiale fra myndighederne, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har været involveret i håndteringen af sagen om Imam Ali Moskeen. Og netop af den grund har Udenrigsministeriet og Justitsministeriet afvist at udlevere en række dokumenter, heriblandt en liste over aktive på Irans ambassade fra 2012 samt interne notater fra PET, der er tilknyttet sagen. »Det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed og rigets forsvar, at oplysningerne ikke udleveres. Det drejer sig om oplysninger, der er delt med efterretningstjenesterne,« skriver Udenrigsministeriet i en afgørelse. Politiet stormede tysk pendant I løbet af de seneste år har Iran, ifølge efterretningstjenesterne, intensiveret sin aktivitet i Europa – herunder i Danmark, påpeger Jacob Kaarsbo. Flere europæiske lande, heriblandt Storbritannien, Tyskland og Sverige, har samtidig slået hårdere ned på moskeer med forbindelse til Teheran. I Tyskland blev Den Blå Moské i Hamburg lukket sidste år, da den ifølge tyske efterretningstjenester har været propagandacentral for præstestyret i Iran. Og i Sverige fandt efterretningstjenesten tidligere i år, at en lignende moské var blevet brugt som spionagecentral for Iran. I Danmark har Imam Ali Moskeen gentagne gange kategorisk afvist, at den skulle have forbindelse til Iran. »Trossamfundet modtager ikke nogen form for økonomisk støtte eller anden bistand fra den iranske ambassade i Danmark og har i øvrigt ingen nærmere forbindelse til ambassaden,« lød det sidste år fra moskeens advokat i et brev til Kirkeministeriet. Ifølge Rasmus Elling er der også klare motiver for at ville afvise sin forbindelse til Iran. »Man vil gøre alt for at opretholde et image af, at man ikke er i lommen på det iranske regime. Det ville se dårligt ud, og de frygter formentlig at lide samme skæbne, som flere lignende moskeer, og blive lukket,« siger han. Politikere vil lukke moskeen I Folketinget mener Steffen Larsen fra Liberal Alliance og en samlet blå opposition, at forbindelsen til Iran bør føre til en lukning af moskeen. »Der er ingen tvivl om, at moskeen er Irans forlængede arm og dermed et centrum for modstand mod det vestlige samfund. Det kan vi ikke tillade i Danmark,« siger han. Han mener samtidig, at det er »bekymrende«, at Udenrigsministeriet tilsyneladende har kendt til imamens tilknytning til ambassaden. Så længe moskeen ikke har begået noget ulovligt, hvordan skulle man så kunne lukke den? »Hvis man synes, at den fungerer dårligt og modarbejder demokratiet. Moskeen minder mere og mere om end ambassade frem for et trossamfund.« Karsten Hønge fra SF peger på, at de nye oplysninger bekræfter indtrykket af, at moskeen er direkte tilknyttet Iran. »Det er bekymrende, at Iran kan påvirke og udøve sin magt igennem en moské i Danmark,« siger han. Han mener dog ikke, at forbindelsen er nok til, at moskeen bør lukkes af myndighederne. »Så længe de overholder loven, så kan vi ikke ramme dem. Men det er helt afgørende, at vi hele tiden har øjnene på dem, så vi opdager, hvis de bryder loven,« siger han. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne mener, at de nye oplysninger er endnu en grund til at lukke moskeen. »Det er meget chokerende. Det er direkte forbindelse til en terrorbevægelse, som Iran i mine øjne er. Vi bør under ingen omstændigheder lukke Iran ind i samfundet,« siger han. Ambassade afviser anklager I et skriftligt svar afviser Den Iranske Ambassade, at moskeen skulle være knyttet til præstestyret i Iran, og at der skulle foregå efterretningsarbejde igennem den. »Ambassaden afviser på det kraftigste den grundløse påstand om, at Imam Ali Moskeen fungerer som en forlængelse af vores diplomatiske mission,« lyder det. »Vores engagement med moskeen afspejler præcis den type forhold, man ville forvente mellem enhver suveræn stats ambassade og dens nationale religiøst-kulturelle institutioner i udlandet – hverken mere eller mindre,« skriver den. Derudover peger Den Iranske Ambassade på, at anklagerne mod Imam Ali Moskeen er »grundløse beskyldninger« og udokumenterede, og at moskeen »fuldt ud respekterer danske love og samfundsnormer«. Ligeledes mener ambassaden, at Rasmus Ellings »analyser ofte stemmer overens med dem, der fremføres af Iran-modstandere«, og retter kritik mod politikerne i artiklen. »Det er beklageligt, at Berlingske fortsat giver taletid til synspunkter fra visse politiske aktører, hvis tidligere og nuværende tilknytninger har vist ringe hensyn til muslimske fællesskaber,« lyder det derudover. I et skriftligt svar lyder det fra kirkeminister Morten Dahlin, at han er »meget kritisk« over for Iran. »Den måde, de behandler deres befolkning på, og de værdier, styret bygger på, er på ingen måde foreneligt med det, jeg opfatter som danske værdier,« skriver han. Derudover henviser han til, at der fortsat er en tilsynssag med Imam Ali Moskeen under behandling, og at han er åben over for en stramning af lovgivningen på området. Civilstyrelsen, Justitsministeriet samt Udenrigsministeriet har alle afvist at kommentere sagen »af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser«, da det »vil bryde med andre landes forventning om fortrolighed og forholdet til andre lande«. https://www.berlingske.dk/indland/interne-dokumenter-afsloerer-imam-har-vaeret-tilknyttet-irans-ambassade-i